Skip to main content
Tilbage

Save the date - Sprogteknologisk konference d.16 november!

5. juli 2021

Dekorativt indhold.


Sæt kryds i din kalender d.16 november 2021. Digitaliseringsstyrelsen og Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet inviterer til dansk sprogteknologisk konference.
 

Programmet er pakket med spændene oplæg af forskellig karakter og henvender sig til brugere, udviklere, forskere og studerende, som arbejder eller ønsker at arbejde med sprogteknologi. Hvor formiddagen fokuserer på forskning og udvikling i Danmark, udgøres eftermiddagen af et fokus på det internationale samarbejde med workshopper om hhv. EU’s maskinoversættelse (eTranslation) som kan anvendes helt gratis af alle offentlige institutioner og af små og mellemstore virksomheder, European Language Resource Coordination (ELRC) og Connecting Europe Facility platformen og endelig European Language Grid (ELG), som udvikler en fælleseuropæisk sprogteknologiportal.

Vi regner med at konferencen vil blive afholdt fysisk på Københavns Universitet, Søndre Campus, lokale 4A.0.69 og der vil være forplejning på selve dagen.
 

Ansøg om at få din poster på konferencen!

I pauserne vil der være tid til at netværke og desuden to postersessioner, hvor der er mulighed for at drøfte folks igangværende projekter.

Hvis du har interesse i at få en poster med på konferencen så skriv til saolsen@hum.ku.dk senest 1. oktober 2021. Tilbuddet henvender sig til studerende, forskere og private såvel som offentlige organisationer, som arbejder med sprogteknologi.

Se programmet